Magneter og ambrosia

Simon Grotrians seneste digtsamlinger har gennemløbet en udvikling hen imod en stadig større grad af fortætning af det sproglige udtryk. De fleste af teksterne i de tre suiter som denne nye samling består af er da også ganske korte, men ikke af den grund mindre komplekse og flertydige. Tematisk er digtene bygget op over voldsomme modsætninger, spændt ud over syner, der er båret af en higen efter at få del i gudernes føde, (ambrosia), men gang på gang må opleve at "numret til himlen er langt og tilfældigt". Digtene er udtryk for en metafysisk higen efter indsigt, men med en moderne bevidstheds erfaring af at transcendensen er tom. På denne grunderfaring får SG skrevet en visionær poesi der på en fascinerende måde rummer både skønheden og gruen. Det klassiske lyriske billedsprog kontrasteres af en moderne og mere prosaisk tings bevidsthed, og det er i sammenstødet mellem disse sfærer at SGs poesi virkelig bliver strømførende. Mere end forståelse og analyse er det fascinationen af det gådefulde og dunkle der melder sig efter læsningen af disse digte - og heri ligger på én gang deres svaghed og deres styrke

Lektørudtalelse

Jens Hjøllund