Porcelænsbreve

Simon Grotrian har en forkærlighed for at arbejde med tal som kompositionsprincip i sine bøger, og at dette er hans digtsamling nummer elleve fremgår af det faktum at antallet af tekster i bogens fem afsnit alle går op i tallet elleve. Formmæssigt spænder digtene fra enlinjede tekstfragmenter - smukke og gådefulde på samme tid - til længere, kompakte prosadigte, hvor Grotrians barokke, surrealistiske billedsprog får frit løb. "I stykker" hedder et af bogens afsnit, og på trods af talsystematikken taler teksterne om splittelse, kaos og indespærring. Spaltningen er grundformlen i disse tekster, men lige så gennemgående er den religiøse dimension, specielt i titelafsnittet, hvor bevægelsen gennem årstidernes cyklus knyttes sammen med en kristen opstandelses-metaforik: "Porte op/ de gule kroner/ vandrer i april." Grotrians digte er selv som gjort af porcelæn: sarte, skrøbelige og de brister ved for håndfast spørgen efter mening i almindelig pragmatisk forstand. Hans tekster skaber/indstifter deres egen mening og bevæger sig helt ud til sprogets og udtrykkets grænser - ja, overskrider dem endda ofte - med deraf følgende krav til læseren

Lektørudtalelse

Jens Hjøllund