FARVELSYN – Mindeseminar om Simon Grotrian 7. oktober 2020

Af Claus Grotrian Tid og sted: Godsbanen, Århus kl. 13-17. OPDATERET 4/10-2020: Seminaret er UDSOLGT. GRATIS SEMINAR (men med tilmelding, se "billetter"), arrangeret af Aarhus Litteraturcenter, Det århusianske forlag Herman & Frudit samt Aarhus Universitet (Nordisk). (Og med opbaking fra Grotrian-familien). Simon Grotrian blev kun 57 år gammel, men efterlader et poetisk aftryk på mere end 53 værker, der spænder vidt og udfolder sig i mange lyriske undergenrer fra elegien, oden over bønnen til salmen, samt stor indflydelse på både nuværende og kommende digtere. Siden debuten GENNEM MIN HÅND fra 1987 har Grotrian indtaget en helt særlig position i det litterære landskab i Danmark med sin originale poesi, der forener et postmoderne og et kristent livssyn. I det sene forfatterskab blev han særligt kendt for sine fornyende salmer, der er blevet optaget i Den Danske Salmebog. Til seminaret ”Farvelsyn” kommer vi hele vejen rundt om forfatterskabet og forener forfattere, forlagsfolk, litterater, billedkunstnere, komponister, familiemedlemmer med mere for at mindes forfatteren. Mindeseminaret er blevet til på initiativ af Det aarhusianske forlag Herman & Frudit, Aarhus Litteraturcenter og Aarhus Universitet. Programmet byder på en farverig pallette af debatter, musik, oplæsninger og både personlige og faglige oplæg. Ved seminaret udgives tilmed værket REGENTFLAMMEHAVET posthumt af Det aarhusianske forlag Herman & Frudit. Manuskriptet blev færdiggjort mindre end to uger, inden Grotrian gik bort den 14. august 2019. Både udgivelsen og seminaret udgør et kærligt farvel til en af dansk litteraturs største og mest nyskabende digtere.Entré: Det er gratis at deltage, men tilmelding er obligatorisk via det gratis billetsystem. #simongrotrian

Continue ReadingFARVELSYN – Mindeseminar om Simon Grotrian 7. oktober 2020
Read more about the article Ord der hænger i hestehår
EPSON MFP image

Ord der hænger i hestehår

Af René Rasmussen, lektor Emiritus, KU Den schweiziske lingvist Ferdinand de Sausurre anførte, at tegnet (ordet) er arbitrært. Vi kan knytte dette arbitrære træk til forholdet mellem tegn og det betegnede (en ting eller sagsforhold) eller til forholdet mellem udtryks- og indholdsside i ordet. F.eks. er der ikke nogen absolut nødvendighed i sproget, der siger, at en hest skal hedde ’hest’, ’cheval’ eller ’horse’. Et givent ords udtalelse (udtrykside) er heller ikke med nogen absolut nødvendighed knyttet til et indhold. Der er således ingen hestehed (sprogligt indhold), der betinger, at vi kalder dyret med navnet hest for hest (det sproglige udtryk).      Det betyder ikke, at alt er tilfældigt i sproget, eftersom vi opererer med visse konventioner, der gør, at vi som regel er rimeligt enige om, hvad vi taler om (f.eks. en hest og ikke en ko). Sådanne konventioner er imidlertid ikke sikret ved en sproglig grundlov. Selvom de fleste af os f.eks. kender til en farveskala og kan identificere forskellige farver, er der ingen, som med sikkerhed ved, hvordan andre ser disse farver eller sågar fatter et indhold, der mønter sig ud i udtryk for farver (”rød”, ”gul” osv.). Men det er derfor, vi overhovedet har et sprog og taler. Det er en sproglig frihed, der åbner for leg med ord og lyde, som vi kender det fra små børns pludren eller fra digte. Det er en velsignelse, at vi kan lege med ord og lyde, sætte dem sammen på ny måde og stille spørgsmål til hinanden om, hvad de betyder.      Det udelukker imidlertid ikke en række forsøg på at begrænse ords tvetydighed, som vi af mere eller mindre gode grunde kender det fra bekendelser, lovtekster osv. Eller fra visse personer, der på tvangsneurotisk vis opfatter deres tanker som et kontrolapparat, der sætter ganske bestemte grænser for sprogets udfoldelsesmuligheder og som vil sætte det i bokse. Det udelukker heller ikke, at andre personer føler sig overvældet af sproget, som var det et bånd der talte af sig selv, som ikke ved hvor ordene kommer fra og som oplever angst i forhold til sprogets løssluppenhed. Sidstnævnte er ofte tilfældet i skizofreni, hvor ordene i højere grad end ellers optræder som ubehagelig parasitter, som sådanne skizofrene personer gør alt for at bekæmpe. Her er sproget ikke en velsignelse, men en forbandelse.      Digte kan være forsøg på at lege med ordene, så forbandelsen bliver mindre og velsignelsen større. Jeg aner ikke, om Grotrian var skizofren, det er egentligt heller ikke relevant, men hans digte gennemspiller ofte bevægelsen frem og tilbage mellem ordenes velsignelse og forbandelse. En bevægelse, der også præger hans forhold til Gud, men den er mere præget af et bånd, der taler, end af en der taler i/med sproget. Mere af forbandelsen end velsignelsen. Døden – som et billedet på forbandelsen – ligger således snublende nær poesien: ”åh, digt / du slutter hele tiden / klynget op i en park” (s. 25) Som en hængt? Eller et blad, der hængt op på træet igen? Hvad end der…

Continue ReadingOrd der hænger i hestehår

Velkommen til simongrotrian.dk!

simongrotrian.dk er tænkt som et centralt samlingspunkt vedrørende “alt” der har med Simon Grotrians forfatterskab, værker og kunstneriske liv at gøre. En sådan ambition er naturligvis noget, der forpligter. Simon Grotrians digte, salmer og bønner har rørt mange, og hans værker kommer til at leve længe. Siden ejes, drives og støttes af Grotrian-familien, og det er ud fra en betragtning om kontinuitet og stabilitet. Men intet sker af sig selv, og vi vil gerne række ud til alle, der er optaget af at bidrage til arven efter Simon, der jo desværre døde i en al for tidlig alder af 57 år. Som efterladte føler vi et store savn efter og interesse for Simons værker. Det gør os glade og stolte. Enhver henvendelse omkring denne side, dens indhold og ambitioner har interesse. Fortæl gerne, hvordan du gerne vil bidrage, hvis du kan. Mange gode hilsner fra Marie Grotrian (Simons mor) Claus Grotrian (Simons tvillingebror)

Continue ReadingVelkommen til simongrotrian.dk!