En æske til Lot

Simon Grotrians syvende digtsamling består af to suiter, 'Ariadnetråden' og 'En æske til Lot'. Som i flere af de tidligere samlinger gør en vis systematik i form og komposition sig også gældende her: De tretten digte i den første suite er bygget over begyndelsesbogstaverne i titlen, mens den anden suite gennemløber alfabetets bogstaver fra A til Å. Således indskrives der en slagsformel orden eller systematik som et sidste værn mod det univers af splittelse og apokalyptiske syner digtene i øvrigt taler om, eller ud fra. Som titlen antyder, er der stærke metafysiske og religiøse referencer i SGs digte: Billeder af undergang og lidelse, der rækker helt ud i opfattelsen af digterens rolle som en indviet, en seer: 'Jeg er et menneske, salvet med gloser'. Digtenes kuer indad, koncentrerede og fortættede i en grad, så enhver forbindelse til den empiriske virkelighed synes afskåret. De er på en gang fascinerende og gådefulde, men også lukkede omkring deres eget hermetiske og hemmelighedsfulde univers, som læseren kun i glimt og med stort besvær får adgang til. Undertiden synes man at disse tekster holder for meget på deres hemmeligheder, fordi de for enhver pris vil være dybe

Lektørudtalelse

Jens Hjøllund