Fire

Som titlen angiver, er dette Grotrians fjerde digtsamling siden debut'en i 1987. Linien fra de forrige med anvendelsen af hélt korte tekster er fulgt op. Fire er struktureret i seks afsnit bestående af fireliniede, urimede tekster, af et komprimeret, overvejende surrealistisk tilsnit. Kendetegnende for udtrykket er teksternes skulpturelle konstruktion og billedrige indhold. Grundtemaet er variationer over, hvad man kunne kalde tilværelsens konstruktioner; såvel de menneskeskabte, broer og kunstværker, som de universelle, ofte kombineret, som her i Den globale paryk:»Smidige sække udspyr byer/festbelysning i høstakken ulmer, når lygterne tændes på 100 sprog/guirlander broderet med højspændingsmasternes nåle/indlandsis som skæl«. Her, som flere andre steder, er der skabt en særlig dynamik mellem titel og tekst, hvor den ene del virker som pointe eller perspektiv for den anden. Kun få steder geråder Grotrian på kanten af det fortænkte. Og da denne samling både har mere humor og forsonlighed i det skarpe tilværelsessyn, fremstår forfatteren som en stadigt mere helstøbt og sikker lyriker, uden at der gives køb på eksperimentet og friskheden

Lektørudtalelse

Kent Skov Andreasen