Korstogets lille tabel

Jeg tæller 15 digtsamlinger fra den produktive lyriker Simon Grotrian (SG) fra debuten i 1987 Gennem min hånd til nu. SG er ikke kendt som den mest tilgængelige digter, og jeg må da også indrømme han er svær at få hold på, men det gør intet synes jeg, tværtimod. I et interview fundet på nettet siger han bl.a. om det at forstå digte: "Digtet lukker sig jo kun op, hvis man giver noget selv", og sammensteds ser han ikke digte som en kommunikation af et budskab: "Der er ikke noget udover det, der er i digtet", og man må læse digte igen og igen som Grotrian også siger "måske bruge et år på at læse en bog, som jeg selv har brugt på at skrive den". Jeg mangler det år til at læse alene den nye samling, men jeg håber at vende tilbage indimellem. I digtene har SG en klassisk digterrolle som iagttager af verden, hans temaer præges som altid af religiøse aspekter, Kristus, korstog, ikoner, offerlam og Barabbas, af naturen med "laktulosehimlen", "toneæblet", "ørkner" og "rododendronfremtid", og jeg synes også at ane en digters kommentar til konflikten mellem Vesten og Østen. Det utilgængelige, det mystiske intet, de surrealistiske digte flyder som underbevidsthedens strøm, og forløses af humor og ordleg i denne fine digtsamling for den vante lyriklæser

Lektørudtalelse

Carsten Nørby Sørensen