Livet er en ko

Simon Grotrians tolvte digtsamling Livet er en ko og trettende Risperdalsonetterne er udkommet samme dag denne sommer. Dette burde være dækkende for de mange Grotrian fans. Bogen er både udfordrende spændende og hammer irriterende på en gang. Umiddelbart ligner det et kaos af uforståelige fragmenter der ikke kan forveksles med noget der giver mening. Efter mange gennemlæsninger, og med den rette vilje, vinder bogen efterhånden ved hver læsning. Det spændende og givende ligger i de fuldstændig overraskende vendinger og i Grotrians underskov af fabulerende frodighed, som måske ikke er surrealisme, men som minder om det. Bogen er inddelt i fem afdelinger der sammenlagt henter sit tankegods fra Bibelen og græsk mytologi. Det er meningsløshedens trummerum sat overfor det religiøst ufattelige. Indimellem giver det mindelser om salmedigtning og i en højst overraskende frisk form, så der var tale om en opdateret Brorson eller Grundtvig. Om Jesus hedder det "Vi rider på dit stjerneskæg" eller om Gud "Bag vesten lyder drøj galop/mod Herrens vilde sky/jeg tror, at døden bliver et hop/og hjertet finder ly. Noget der også minder om naivisme eller børneremser, hvilket dog er mere tydeligt andre steder. En kompleks bog med både humor, alvor og sort tale og for dem, som ønsker udfordringer

Lektørudtalelse

Henrik H. Pedersen