Simon Grotrians nyeste samling er, for tidligere læsere måske ikke ganske uventet, noget nær vanligt dirkefri! Forfatteren til Melatonin, der ifølge mit leksikon også er navnet på et hormon med betydning for bl.a. døgnrytme og søvnforstyrrelser demonstrerer atter en egen sproglig musikalitet, en sitrende uro og en blotlagt digterisk nerve der synes at vidne om en litterær skaberkraft som tegner ganske unik på dansk lyriks parnas. Samtidig med at teksten, denne gang en række korte prosaafsnit, rummer en metaforik og en billeddannelse, der i sin abrupte og fragmentarisk til det splintrede tilgang til digterjeg'ets verden stiller endog meget store krav til læseren om åbenhed, nærvær og ikke mindst indlevelse. En forestillingsverden, kalejdoskopisk og fabulerende til det insisterende, om liv, død, religiøsitet, myter og overleveringer, vistnok! Andre tolkningsmuligheder skal ikke kunne udelukkes endsige ikke kunne være mere valide. Grotrian er en digter der må og skal kunne læses udfra flere indfaldsvinkler og med tilsvarende forskelligt udbytte. En smal digtsamling der må formodes at appellere tilsvarende. Bibliotekerne er ellers bekendt med forfatterskabets placering og brug fra en række tidligere udgivelser, senest Korstogets lille tabel der udkom i 2004
Lektørudtalelse
Finn Windfeldt Hansen