Mit nøgne hjerte

XXX - skal formatteres

Lektørudtalelse

Cæcilie Hjorth Pedersen

Kort om bogen

Digte, der i et stemningsmættet og særegent sprog kredser om livet, troen, kærligheden og skrivekunsten. For lyriklæsere, som holder af at blive overrasket og udfordret af sproglige finurligheder

Beskrivelse

Simon Grotrians nyeste digtsamling er i fem dele, som alle indeholder kortere og længere prosadigte fyldt med uventede sproglige spil og billeder og henvisninger til den kristne tro samt digterkunsten, som fx: "...Hvorfor digte?/ Gud forstår jo ikke dansk/ jeg ved da godt/ at de taler aramæisk i Paradis/ i bølgesvingninger hinsides volapyk/ men han kan høre alt/ selv støvet, der falder/ og placerer vokalerne, hvor de hører hjemme/ på en flitsbue nærmere/ bønnen, knoglen og fuldbyrdelsen" og "Guds blå ånde er himlen lavt over næserne/ han skriver på huden med solens skygge..." Grotrian hører til blandt de mest produktive danske digtere i nyere tid med en udgivelsesrate på omkring en digtsamling om året siden hans debut i 1987

Vurdering

Tankevækkende og særegne digte, der med sine originale ordsammensætninger sætter nye grænser for sproget og skaber en stor sproglig oplevelse. Det er digte, der skal læses langsomt, så man rigtig kan smage de stærke billeder

Andre bøger om samme emne

Grotrians digtning med sine overvejelser om livet og troen i et vildt billedsprog er helt sin egen. Hans leg med sproget kan dog sammenlignes med den omgang med sproget, man finder i tekster af danske forfattere som Peter Adolphsen og Pia Juul